Velkommen til Kirkebakken 64 i Dalby et historisk og flot moderniseret hus fra 1880, hvor sjæl og charme møder den moderne livsstil. Ejendommen byder på hele 186 kvadratmeter bolig på en stor grund på 1.462 kvadratmeter, med plads til både familieliv og kreative drømme.
I 2022 gennemgik huset en omfattende renovering, hvor en helt ny 1. sal blev indrettet. Her finder du tre rummelige værelser og et stilfuldt badeværelse. På 1. salen er der brugt mange velplacerede Velux-vinduer, der sikrer en lys og indbydende atmosfære.
Stueplan har ligeledes fået en gennemgribende modernisering, hvor et nyt, lækkert køkken blev installeret. Herfra er der direkte udgang til en dejlig terrasse med en skøn udsigt over de åbne marker og helt ned til vandet ved Bøgebjerg Strand. Selvom havet per definition er blåt, vil du bliver overrasket over, hvor mange nuancer af blå der findes. Den udsigt skal opleves.
Desuden blev der etableret nye gulve med radonspærre, og samtlige vinduer i huset blev udskiftet, en ny hoveddør kom der i og trappen til 1. salen blev også ny.
Huset rummer i alt fire værelser, to hyggelige stuer, to badeværelser, et rummeligt køkken-alrum, en indbydende entré og et praktisk bryggers med viktualierum.
Haven er en sand oase med hyggelige kroge, smukke bede og plads til mindre dyrehold såsom høns. Her er masser af muligheder for at skabe et idyllisk udeliv i rolige og naturskønne omgivelser.
Til ejendommen hører også nogle fantastiske udbygninger, hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsen. Disse kan bruges til opbevaring, erhverv eller eventuelt indrettes til overnatningsmuligheder perfekt til et lille bed & breakfast eller en Airbnb for de rejsende, der vil opleve områdets skønhed.
For ejendommen er nemlig beliggende på smukke Hindsholm, et af Fyns mest naturskønne områder, hvor du kan nyde de idylliske landskaber, flotte kyststrækninger og det rige dyreliv. Samtidig er der kort afstand til Kerteminde, hvor du finder hyggelige caféer, indkøbsmuligheder, kulturtilbud og en dejlig havn.
Drømmer du om en unik bolig med masser af plads, charme og en fabelagtig udsigt? Så er Kirkebakken 64 i Dalby måske dit næste hjem! Kontakt os for en fremvisning og oplev denne skønne ejendom med egne øjne.