Fribertsvej 3, 5300 Kerteminde

Charmerende villa på attraktiv adresse i Kerteminde – tæt på strand, skov og byliv

TILMELD DIG ÅBENT HUS - HUSK AT ANGIV, HVORNÅR DU ØNSKER AT ANKOMME

Velkommen til Feddet - en af Kertemindes mest eftertragtede adresser. Her på Fribertsvej 3, får du en charmerende og velholdt villa fra 1937, som løbende er vedligeholdt, senest med nyt tag i 2004.

Boligen byder på 144 kvadratmeter boligareal fordelt over to etager samt 74 kvadratmeter anvendelig kælder, som ligger højt i forhold til terræn - perfekt til den pladskrævende familie.

Huset fremstår i god og solid stand med en række velholdte elementer. Det mærker du allerede når du træder ind i den store og indbydende entré. Herfra kan du gå i ud i et pænt vedligeholdt Invita køkken fra 1997, hvorfra du har direkte udgang til en hævet terrasse. Placeringen på grunden gør at du har en have og terrasse som vender mod vest, således du har eftermiddags og aftensolen i baghaven - en af de store kvaliteter ved ejendommen.

Stueplan rummer også et nyere badeværelse med gulvvarme og opholdsrum med plads til både hverdag og gæster. Køkkenet ligger praktisk op til spisestuen og gennem de franske døre, kan du fra spisestuen træde ind i opholdsstuen.

På førstesalen finder du tre værelser samt endnu et badeværelse. Rummene på 1. salen er store og mulighederne er mange. I alle 3 værelser, kan du åbne en dør til det fri, enten til en fransk altan, til en lille terrasse eller en svalegang, hvor du fra sidstnævnte kan følge lyset på Storebæltsbroen om aftenen.

Kælderen byder på to disponible rum, et praktisk bryggers og boligens tredje badeværelse – en funktionel og anvendelig underetage med mange muligheder.

Grunden er på 650 kvadratmeter og byder desuden på både garage og udhus og et drivhus i bunden af haven. Haven er overkommelig, men stadig hyggelig og omkranset. 

Her er plads til at sætte sit eget præg, og ejendommen kan med fordel moderniseres på enkelte områder. Med den fantastiske placering tæt på både Kerteminde Sydstrand, skoven og centrum, giver det dog rigtig god mening at investere i hjemmet – her er beliggenheden helt i særklasse og ejendommen emmer af potentiale, som ikke er svær at få øje på - både ude og inde.

Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – og oplev, hvordan beliggenhed og muligheder går op i en højere enhed.